Implementer sundhed på arbejdspladsen

Artikler

Hvis du er virksomhedsejer, har du et stort ansvar i forbindelse med virksomheden – men bestemt også i forhold til de ansatte. De fleste af os arbejder fuldtid for en virksomhed, hvilket betyder at vi tilbringer mere eller mindre de fleste vågne timer i hverdagen på kontoret.

 

Den kultur, som man som virksomhedsejer (eller daglig leder) implementerer, har stor indflydelse på mange mennesker. Nu tænker du måske: Jamen hvad kan jeg gøre for at gøre mine ansatte sunde? Man kan faktisk gøre mange ting, uden samtidigt at være for påtrængende.

 

Når man taler om sundhed på arbejdspladsen, taler man ikke kun om at spise sundt og dyrke motion. Det handler også om at man som leder implementerer en sund pausekultur. Der er nemlig ingen, som kan yde deres bedste, hvis de konstant er overarbejdet og stresset.

 

Læs med nedenfor og få et par tips til, hvordan du kan skabe en overordnet sund arbejdsplads! At implementere sundhed er blot et af mange tips til iværksætteren.

Kost og motion

Der er ingen tvivl om, at det er dine ansattes eget ansvar at spise sundt og dyrke motion. Men derfor er der jo intet i vejen for, at du også laver initiativer på kontoret. Hvis I eksempelvis har en frokostordning, bør du i hvert fald her være sikker på, at det er sunde fødevarer. Har du også overvejet her, om I bør vælge økologisk? Hvis du i stedet tillader, at I har en usund frokostordning, er meget af dette usunde ansvar på dig.

 

Samtidig kan du også tage initiativ til, at I alle skal cykle på arbejde. Det er selvfølgelig ikke noget, som du kan bestemme – og nogle har brug for bil til at transportere børn og lignende i på vej til arbejde. Men har du overvejet at opsætte eventuelle konkurrencer?

 

Du kan eksempelvis foreslå, at den medarbejder, som har cyklet til arbejde flest gange på en måned, vinder en lille præmie. Hvis dine medarbejdere transportere diverse arbejdsudstyr med sig frem og tilbage på kontoret – såsom eksempelvis en computer – er det altid en god idé at beskytte udstyret med Targus.

Pausekultur

Mental sundhed er mindst lige så vigtigt i et firma, som kost og motion er. Mange ansatte ender nemlig nu til dags med at brænde sammen på den ene eller anden måde. Der er mange forventninger til den individuelle person i det 21. århundrede – både når det kommer til familieliv, det sociale liv, arbejdslivet, karrieren og meget andet.

 

En medarbejder gør det absolut bedste stykke arbejde for din virksomhed, hvis de er udhvilet, føler sig tilpasse og har lov til at tage små pauser i løbet af dagen. Her er det såmænd heller ikke nok, hvis du blot siger, at kaffepauser er i orden. Du er derimod nødt til også at vise det, ellers kan det hurtigt virke som tomme løfter.

Comments are closed.