Signering og kryptering af mails med NemID

Artikler

Dette indhold er sponsoreret.

Der er meget få, som ville skrive deres CPR-nummer på bagsiden af et postkort og sende det afsted med posten, fordi vi ved, at det ikke er smart at give postomdeleren og et væld af andre fremmede mennesker muligheden for at læse vores CPR-nummer. Det samme gør sig faktisk gældende med e-mail. Mange tænker nemlig ikke over, at e-mails med personfølsomme data også kan blive læst af andre end ens intenderede modtager.

E-mail er nemlig generelt ikke en super sikker kommunikationsform, når det gælder afsendelsen af personfølsomme og fortrolige informationer. Disse informationer gælder fx CPR-numre, politiske holdninger, informationer om race, seksualitet, etnicitet og andet, man kan identificere folk på. At sende en e-mail svarer nemlig netop til at sende et postkort uden en konvolut

Derfor kan det være en fordel at overveje, hvordan man bedst muligt beskytter sine egne og andres informationer, når man kommunikerer via e-mail.

Hvad er sikker mail?

Men hvordan sender man så sikker e-mail, så ens og andres informationer ikke opsnappes af alle, der tilegner sig adgang til ens e-mails? I virkeligheden er det så simpelt, at forskellige programmer kan bruges til at kryptere informationerne i ens e-mail, så det kun er modtageren, der kan åbne og læse indholdet.

Her kan man med fordel benytte sig af NemId. Den slags, sikker mail NemID kan tilbyde, er mails, der er krypteret, så det netop kun er modtageren, der kan læse indholdet. NemID sikker mails kan også være mails, der er signeret, så man ved, at de kommer fra den rigtige modtager og ikke en bedrager eller svindler.

De her programmer til at sikre sine mails, kan man selv finde og installere, men der findes også firmaer, som specialiserer sig i at levere løsninger på sikre e-mails. Ved at benytte sig af eksterne leverandører sikrer man sig selvfølgelig, at alting bliver gjort korrekt, så man fx som firma ikke kommer i problemer med persondataloven.

Sikker e-mail og persondataloven

Det er især vigtigt at være opmærksom på at sende sikre e-mails, hvis man repræsenterer eller arbejder for et firma eller virksomhed, der håndterer personfølsomme eller fortrolige data. Dette gælder især, hvis disse data gælder ens kunder. Ofte er det til offentlige myndigheder, at disse mails med personfølsomme data bliver sendt til.

Personfølsomme data kan, som skrevet tidligere, være alt fra CPR-numre til interessetilkendegivelser fra kundens side af. Overtræder man persondataloven som virksomhed eller firma har man udsigt til store bøder, og det er derfor vigtigt at have helt styr på at sende sikker mail. Har du en virksomhed, er det et krav, at du fx modtager og sender post fra og til det offentlige via ”Digital post”. Derudover skal du altid overholde Datatilsynets krav i forhold til kryptering af personfølsomme data i mails.

Comments are closed.