Bag om Klorhexidin og dets mange anvendelsesmuligheder

Artikler

Mange kender det kemiske stof klorhexidin som det middel, man benytter sig af, når friske eller betændte sår skal renses og forbinder dermed helt korrekt klorhexidin med dens essentielle egenskab som antibakteriel. Klorhexidins antibakterielle egenskaber benyttes dog på ingen måde kun til at rense sår. Læs her om de mange anvendelsesmuligheder der reelt findes med stoffet klorhexidin og få et lille indblik i, hvor udbredt stoffet egentlig er.

Hud, sår og rifter

I de fleste overlevelseskit, lægetasker og lignende, er det svært at undgå at finde klorhexidin i en eller anden form. En af de mere udbredte måder klorhexidin bruges på, er som renseservietter til rensning af sår. Når man på overlevelsesturen skraber knæet gevaldigt eller skærer sig på en kniv ved morgenbordet er sandsynligheden for at nogen i nærheden har en af ovennævnte på sig rimelig stor. Grundet den antibakterielle egenskab, som klorhexidin besider, kan den ofte være god i kampen mod den betændelse, som ofte opstår i sårene efterfølgende. Og som nærmest kan siges at være værre end selve smerten ved at få såret. Desuden er renseservietter nemme og praktiske. De fylder ikke det store i tasken – hverken i vægt eller volumen. For at gøre det endnu bedre, så er de heller ikke nødvendigvis billige. Altså alt i alt en god løsning til rensning af hud med sår og rifter.

Øreringe og piercinger

Selvom øreringe og piercinger principielt set blot er vedvarende sår, som man forhindrer at gro sammen, ved at stikke en metaldims igennem, så bliver mange overraskede, når de ved deres første piercing eller hul i øret får at vide, at de skal rense deres sår med klorhexidin. I diverse smykkeforretninger kan man endda tilkøbe en lille opløsning af klorhexidin, som kan bruges til at holde betændelsen væk fra den nye piercing eller ørering.

Holder dine kontaktlinser sterile

Udover at bruges til huden, sår, rifter, øreringe og piercinger, så bruges klorhexidin også opløst i den væske, som kontaktlinser ligger i. Dette gøres ligeledes grundet den antibakterielle egenskab. Da man er mere end interesseret i at undgå, at man ved brug af kontaktlinser, også putter en masse bakterier ind i øjnene bruges klorhexidin også her. På denne måde forebygges en medfølgende øjenbetændelse, når man bruger kontaktlinser – forudsat at man vasker hænderne ordentligt og ikke har alle mulige bakterier på fingrene fra eksterne elementer, når man sætter sine kontaktlinser i. Gøres dette er der gode forudsætninger for at undgå et irriteret øje samt øjenbetændelse, selvom der er evt. kontakt mellem fingre og øjne ved indsættelse af kontaktlinserne.

Klorhexidin i din mundskyl

En af de også mere kendte måder at benytte klorhexidinens smarte egenskaber, er ved at bruge stoffet i mundskyl. Klorhexidin vil her have en desinficerende virkning. Mundhygiejne er noget som mange går op i. Følelsen af at have rene tænder og en frisk ånde, er særligt noget som mange sætter pris på, og for at hjælpe dette på vej, tyer flere til mundskyl. Dette kan bruges som et lille ekstra trin i morgenrutinen, men kan også være ideel, hvis man er nyligt opereret i munden. På denne måde sikres mundhygiejnen alligevel, trods en øm mund, tænder eller tandkød.

Hvor det kan købes i Danmark

Klorhexidin i sine mange afskygninger kan købes nemt i Danmark, dog af sundhedsmæssige årsager, i en knap så koncentreret form. Men stoffet er nemt tilgængeligt, både på det lokale apotek i håndkøbsform, men også i butikker, der har given tilladelse til at sælge håndkøbsmedicin. Alt i alt er klorhexidin altså et stof der har utroligt mange forskellige anvendelsesmuligheder. Nogle vil måske endda kalde det et vidunderstof, da det både er infektionsnedsættende og eksempelvis kan bruges til bekæmpelse af svampeinfektioner, men også kan bruges til at holde produkter sterile – og selvfølgelig kan benyttes til at rense sår og betændelse heri. Dog skal det altid ved anvendelse huskes på, at da stoffet netop kan bruges til så mange forskellige ting, medfører det, at det altid er yderst vigtigt, at man undersøger anvendelsen af det specifikke produkt før man bruger det. På denne måde, eller ved at opsøge og spørge en professionel, sikres at alle de mange fordele ved stoffet udnyttes.

 

 

 

 

 

Comments are closed.