Hvis du interesserer dig for robotter, så er du nok også interesseret i virksomhederne bag, og hvordan de klarer sig på aktiemarkedet. I denne artikel kommer vi med en liste af spændende aktier inden for robotteknologi. Du kan med fordel foretage en investering i disse, hvis du mener, at der er en fremtid for netop den teknologi eller virksomhed.
Disse aktier kan du holde øje med
Her kommer vores liste af aktier, som du kan holde øje med, hvis du ønsker at følge en række aktier inden for robotteknologi:
- ABB Ltd.
- Brooks Automation, Inc.
- UiPath Inc.
De fleste af ovenstående aktier kan handles på danske aktieplatforme, herunder Nordnet. I det nedenstående kommer vi med en guide til, hvordan du investerer dine penge i ovenstående aktier. Det skal ikke ses som en opfordring til investering i netop de ovenstående aktier, da det følgende gør sig gældende for alle aktier.
Sådan køber du robotteknologi aktier
Det er altid mere spændende at følge med i ting, hvis man har penge i det. Det samme gør sig måske gældende, når man ser en fodboldkamp. Har man satset penge på den, så bliver den også mere spændende – for nogle i hvert fald.
For at købe aktier inden for robotteknologi, skal du selvfølgelig vide, hvad du gerne vil købe. Vi kom med nogle idéer, ikke forslag, til aktier som du kan investere i. Efter du har truffet dit valg, skal du oprette en konto på en aktieplatform. De mest populære i Danmark er selvfølgelig Nordnet og SAXO. De er i princippet meget ens, så det kommer helt an på personlig præference. Har du udenlandsk valuta, så kan SAXO være det bedre bud.
Efter du har oprettet dig på en aktieplatform, skal du blot indsætte penge og søge på den pågældende aktie. Nu kan du købe en eller flere aktier.
Der er gebyr på handel med aktier
Det giver måske sig selv, men det er ikke gratis at handle med aktier. Der kan være kampagner, hvor det er gratis i et stykke tid, men regn med at betale for det. Opretter du en konto hos Nordnet, så kommer du til at betale 0,1% i kurtage (gebyr) eller 29 kr – afhængig af hvad der er højst. Dette betyder altså, at du nok ikke bør foretage mange handler med små beløb. Det skal helst være det omvendte, ellers vil det gå ud over dit afkast.
Vælger du i stedet at investere i en fond, der har robotteknologi aktier i den, så er gebyrerne måske lidt anderledes. Du kommer til at betale kurtage, med mindre Nordnet laver deres egen dedikerede fond. Derudover kommer du til at betale et gebyr til administration. Der er ingen standard, men hvis dette gebyr er på under én procent, så er det typisk en god handel.
Der kan også være andre gebyrer forbundet med handel med aktier, men vi har været inde på de vigtigste, du skal kende. Læs altid op på gebyrer, før du handler med aktier og andre ting.